Hola skønne mennesker.
Jeg kan lige så godt starte hårdt ud. Hvem har ikke en elske/hade forhold til sit immunforsvar? Det har jeg ihvertfald. Jeg elsker det, når der en sygdom i omløb og det kan stå imod alt det ulækker sygdom. Jeg hader til gengæld mit immunforsvar, når det besluttet sig for at gå neden om og hjem. Det er som om, at det bare lige pludselig ligger håndklædet i ring og tænker, "Det her orker jeg simplehen ikke mere, sygdom her og sygdom mig der. Jeg har altså også brug for en pause engang imellem, så nu vil jeg lægger mig til at dø, basta". Det er som om, at mit immunforsvar altid skal give op og jammer sig, når jeg beslutter mig for at tage hjem til mine forældre. Så i stedet for, at have det sjovt og hygge mig med mine forældre og lillesøster, som det var planlagt, så kan jeg i stedet for lægge på sofaen og glo genudsendelser hele dagen, mens jeg puster min næse i stykker. Jeg har efterhånden fået en teori om, at mit immunforsvar desværre ikke kan tåle den østjyske luft længere, fordi den er blevet så glad for nordjyske luft. Lige så snart jeg træder ud af toget på Lindholm st. igen, så fejler jeg ikke noget længere. Jeg kan næste hører mit immunforsvar grine af mig, når jeg står af toget og lige så stille sige til mig, "karma is a bitch, baby" og så skrald grine. Lige nu er jeg heller ikke så glad for mit immunforsvar, det valgte nemlig at stå af igen i går, selvom det ikke engang er en måned siden sidste gang. Så nu ligger jeg igen i sengen med endnu en omgang feber og slem forkølelse og for ikke mindre en 10 minutter siden, nøs jeg snot ud over hele min computer, lækkert :-( Tror bare, at jeg vil lægge mig at død nu.
Knus, kys, kram og bank
Ane
Ingen kommentarer:
Send en kommentar